Historisk om camping

BLIV LIDT KLOGERE PÅ HISTORIEN OM CAMPING

For drift af campingpladser i Danmark gælder ”Sommerhusloven”.

Herunder: BEK nr 844 af 30/06/2010, i daglig tale: ”CAMPINGREGLEMENTET”, og den tilhørende vejledning:
Vejl. nr 62 af 30/06/2010 ”VEJLEDNING OM CAMPINGREGLEMENTET”.

Iht. Dansk lov er det kommunerne der godkender
og fører tilsyn med ALLE de danske campingpladser.

Den kommune hvori en campingplads ligger, er MYNDIGHED for campingpladsen.

Lovgivning for drift af campingpladser hører under:

ERHVERVSSTYRELSEN

Frie Campingpladser
Er fritstående og uafhængige pladser !

Alle campingpladser i Danmark er
GODKENDT af en offentlig myndighed

Hvad betyder det for dig som campist?

Det betyder, at du IKKE behøver noget KORT / eller såkaldt ”Camping pas” for at bruge de Frie Campingpladser. Du er FRI for at betale et tåbeligt adgangs gebyr!

Frie Campingpladser - siger NEJ TAK til at være en del af den kommercielle forening, der hedder 'Campingrådet' (CR).

Frie Campingpladser - er mere forskellige og varierede end de fleste af CR's tilknyttede campingpladser.

Frie Campingpladser -  er forskellige, bl.a. fordi ejerens personlige præg og interesser afspejles på pladserne.

Frie Campingpladser - er generelt mindre pladser, der også er meget hyggelige.

Frie Campingpladser -  deres ejere og værter glæder sig til at byde dig og din familie velkommen på deres Frie campingplads.

Lejrliv, går tilbage fra begyndelsen af mennesket historie. Alle steder på kloden har de oprindelige folk benyttet sig af 'skjul' der minder om et shelter eller telt.
Friluftsliv og spejderbevægelsen breder sig jorden rundt, ca. omkring år 1900.

I Danmark begynder man i 1920'erne at samle og organisere
det frie lejrliv, i Lejrsportsklubber.
I perioden fra 1940-1990 udvikles et samarbejde mellem Turistforeningen for Danmark, Lejrklubben for Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Forenede Danske Motorejere, samt et udvalg nedsat af DN og ungdomskorpsene.

Selve ordningen med Lejrpas /campingpas, er etableret og administreret af Danmarks Naturfredningsforening, senere under navnet 'Lejerpladsudvalget' frem til 1955.
I 1942 overdrages administrationen af Lejrpasset til Friluftsrådet
og dets medlemsorganisationer, som administrerer ordningen
frem til 1990.

I 1990 udskilles 'Campingrådet' fra Friluftsrådet, som selvstændig organisation.
Den nye kommercielle forening tager navnet "Campingrådet".
Campingrådet bliver til, ved et 'stiftende møde' den 24. oktober 1989'.

I løbet af 1980´erne bliver de kommercielle dele af camping stærkere og stærkere. Tidligere har de fleste pladser (stort set alle) været drevet af Friluftsrådets medlemsforeninger og af de offentlige myndigheder, men nu kommer de private campingpladsejere ind og de vil have indflydelse, bestemme og tjene penge.

I denne periode overtager den kommercielle campingbranche i Danmark magten, og de bestemmer stort set enerådigt udviklingen.

Friluftsrådets medlemsforeninger, og dermed hele det frivillige foreningsliv i Danmark, affinder sig med at 'sidde med', uden at de kan opnå reel indflydelse. 
Den nye forening 'Campingrådet' indretter deres vedtægter således, at "ejergruppen" altid har et flertal, dermed kan 'ejerne' bestemme alt  alene. Udemokratiske vedtægter. 
De medlemmer af Campingrådet som hører under gruppen: 'Bruger/andre' er således helt uden Vedtægts sikrede rettigheder og dermed uden reel vedtægts sikret indflydelse.
Sammensætningen er nemlig altid i campingpladsejernes favør.


Det officielle Danmark fortsætter, måske uanende, som medlemmer i den nye Forening 'Campingrådet', som om intet er sket, selv om Campingrådet pr. 1. jan. 1990 er en kommerciel forening, styret af Campingerhvervene. 
Der er 3 'fødte medlemmer' som ALDRIG er på valg. 
1. Campingbranchen (importører, fohandlere o.l.) 
2. DK-Camp / tidligere de privatejede campingpladser.
3. DCU - Dansk Camping Union.

Skov- og Naturstyrelsen, senere By- og Landskabsstyrelsen og senest Naturstyrelsen forblev som "Medlem af Campingrådet" helt frem til ca. 2009/2010. 
Efter at Naturstyrelsen blev gjort opmærksom på deres uheldige dobbeltrolle, meldte de sig straks ud af Campingrådet.
( Lovgivningen er idag flyttet til Erhvervsstyrelsen og ligger derfor nu under Erhvervsministeriet og IKKE under Miljøministeriet, såm er nedlagt)

KL- Kommunernes Landsforening forblev også som "Medlem af Campingrådet" helt frem til ca. 2012, hvor de også efter en henvendelse om Campingrådets rette status, 'meldte sig ud' af foreningen campingrådet.

Amtsrådsforeningen blev automatisk opløst ved kommunalreformen 2007, men ind til da var de også forblevet som "medlem af foreningen campingrådet". 
På baggrund af F-Campings 'Aktindsigt' i 20015 i kommunerne, har vi fået bekræftet at Amtsrådsforeningen overlod initiativet med tilsyn og til dels noget af deres myndigheds-job til foreningen Campingrådet. Hvilket har medført at det IKKE har været en offentlige myndighed, som har ført tilsyn med campingpladserne, men alene en kommerciel forening, med tyngden og magten langt i foreningen for de mange privatejede campingpladser. 
Dette burde ikke være muligt!
Foreningens myndighedsudøvelse har haft alvorlige konsekvenser for mange pladsejere, som ikke har ville rette ind efter den nye forening "Campingrådet"s skærpede krav, som er langt mere vidtgående end lovens krav.

I Campingrådets vedtægter siger: § 10 Udmeldelse.
"Udmeldelse kan finde sted med 6 måneders varsel til en første januar." Altså, senest d. 30 Juni, med virkning året efter. 
(OBS: Sker udmeldelse efter 30. juni, går der 1½ år inden reel udmeldelse)

I år 2000 bliver 'Campingreglementet' revideret.
Vigtige ændringer indføres. 
- Det er bl.a. ikke længere tilladt for klubber, foreninger, virksomheder o.l. at forbeholde deres campingpladser, kun for egne medlemmer/ansatte.

Pladserne åbnes for offentligheden.  Desværre sker dette kun på papiret... ! 

Kravet om et betalt 'kort' /'medlemskort'/'campingpas' fortsætter, men nu er det forklædt som et kort uden direkte medlemskab af den forening som ejer, udsteder og opkræver betaling af forbrugerne / campisterne.

Man har altid skulle være medlem af en 'forening' for at få et lejrpas, eller et 'Internationalt CampingCarnet' CCI (campingkort/pas). Dette gælder stadig.

I år 2000 ændres lovgivningen. Campingpladserne har nu (i princippet) offentlig adgang. Campingpladserne kan ikke længere kræve et CCI-kort/CAMPINGPAS, fordi erhvervelsen af dette indebære at campisterne er medlem af en forening.  - Dette overholdes dog IKKE af campingpladser under CR. Tværtimod, så understreger foreningen Campingrådet og dermed deres medlemmer istedet, at:  "campingpas er obligatorisk i Danmark". 
Påstanden er også 'solgt' til andre lande, som om at det er 'lov' i Skandinavien og derved er flere andre landes organisationer blevet fanget af en USANDHED. Det gælder f.eks. tyske ADAC og nederlandske ANWB m.fl. bil- og campingforeninger. 

I virkeligheden sker der det, at MEDLEMSKORTET til en af Friluftsrådets medlemsforeninger, blot udskiftes med kravet om et betalingskort -lejrpas/Campingpas til en forening som man ikke bliver 'medlem' af.

Det folkelige foreningsstyrede- og kontrollerede, internationale CCI-kort, som Friluftsrådet fortsætter med at administrere, bliver fra år 2000 og frem til 2012 skubbet i baggrunden af de kommercielle kort fra 'Campingrådet'.

Foreningen Campingrådet indgår i et kommercielt samarbejde med den svenske forening SCR - (Svenske Campingværters Rigsforbund) - om også at sælge det nye svenske campingpas/kort i Danmark.
Dette nye svenske kort kan købes af alle og er altså ikke et egentlig medlemskort. Rettighederne i Danmark står foreningen Campingrådet for, altså stadig reelt en forening!
Der følger ingen medlemskab, medlemsindflydelse eller rettigheder med med kortet.  Samtidig skærper Campingrådet kravene om at købe kortet, gennem deres egne medlemsforeningerne, både til campingpladsejerne og til forbrugerne. 

Campingrådet har gjort brugen af campingpas/kort obligatorisk, både for forbrugerne som skal købe det, og for campingpladsejerne som skal kontrollere og sælge det. 
- Kravet og salget sikrer den kommercielle forening 'Campingrådet' en fast årlig indtægt på et 2 cifret millionbeløb.

Den nye lovtekst i Campingreglementet fra år 2000 giver altså reelt IKKE nogen rettigheder til FORBRUGERNE / campisterne!

Loven er enten blevet 'omgået', eller myndighederne har lukket øjne og ører. 
Myndighederne lader altså en kommerciel forening udnytte forbrugernes uvidenhed.

Der er, og har aldrig været, nogen dansk lov som kræver  at campister skal købe eller bruge et bestemt ID-kort, et Campingpas eller et campingkort, tværtimod.
Det er kun en 'pengemaskine', en 'PRIVAT AFGIFT'.

CR's grønne ID-plader
Der er INGEN dansk lov, som kræver at fastliggercampingvogne eller andre vogne, skal påsættes noget ID på en bestemt måde, eller at der skal bruges 'CR's- grønne ID-skilte og årskort'. 
Campingpladserne vælger selv, og frit, om de vil underlægge sig foreningen Campingrådets skærpede regler og krav. De kan sige nej, men de ved det ofte ikke selv. Ingen fortæller dem det. Faktisk oplever vi at  CR's konsulenter siger det modsatte.
Forbrugerne kan altså 'stemme med fødderne' hvis en campingplads ejer kræver en årlig afgiftpå vegne af Campingrådet.

Foreningen Campingrådet har vedtaget at udelukke alle andre typer og nationaliteter af de såkaldte campingkort. 
Ved en overgangsperiode udfases det Internationale CCI Campingkort helt, KUN i Danmark forstås.
De danske campingpladser, som er tilknyttet Campingrådet via de forskellige organisationer, må fra 2013 IKKE længere acceptere, modtage eller godkende noget andet campingkort, uden at det samtidig følges op med Campingrådets helt eget Campingpas / campingkort. 

Da ingen danskere længere kan bruge et CCI-kort her i Danmark. er grundlaget for at sælge kortet samtidigt også forsvundet. Friluftsrådet ender derfor med helt at opgive salget af det internationale Campingkort CCI. Dermed bliver danske campister forhindret / frataget muligheden for at købe det Internationale CCI-kort, som bruges og accepteres i resten af verden. Kortet er samtidig et RABATKORT, og dermed mister danske forbrugere / campister mulighed for at opnå væsentlige rabatter på en menet stor del af campingpladser uden for Danmark.  
Foreningen Campingrådet har med deres magt og monopol forhindret konkurrence!

Fra 2013 har den kommercielle forening Campingrådet gennemført at eje et monopol-kort, som de alene har rettighederne til, og salget af i Danmark.

Vi ved, at i 2010 hentede Campingrådet mere end 13 millioner kr. op af forbrugernes lommer, helt uden grund, og i strid med intentionen i den nyeste tekst i Campingreglementet, fra år 2000. Alene ved hjælp af snedigt udtænkte "egenkontrol-regler" opfundet i år 2000, som myndighederne stiltiende har accepteret, eller undladt at forholde sig til, indkasserer Campingrådet årligt et 2-cifret million beløb.

Siden 2012 /13 har CR gjort der Internationale Camping Carnet (campingpas) CCI, ubrugeligt i Danmark.
Derfor har Foreningen Campingrådet sikret sig selv monopol på salg af deres eget kort, i Danmark.
CKE – Camping Key Europa, er et nyt produkt med rødder i Svenske SCR. Det er en ren pengemaskine, intet andet.

Regnskabs tallene er i 2010:
Campingpas: 5.882.319,- kr.
Årsmærker: 4.079.572,- kr.
Transitpas: 554.102,- kr.
'Danskerafgift' : 1.794.557,- kr.
(Friluftsrådet betaler årligt, for at få lov til at sælge deres egne Internationale camping Carnet)
"Grønne ID-skilte"og årsmærke: 1.068.413 kr.
Forbrugere må i 2010 betale direkte til Campingrådets drift:    13.378.963.00 kr 

Hvor mange millioner kr. betaler FORBRGUERNE UDEN GRUND til CR i årene 2011,2012,2013,2014,2015, 2016 osv?   
Er det 15 millioner eller måske 20 millioner årligt ? 
Alt er hemmeligt. 

Denne brochurer forklare hvorfor Campingrådet opkræver campisterne for en årlig afgift, for at benytte campingpladser der er tilknuttet FORENINGEN CAMPINGRÅDET. 

De Frie Campingpladser har valgt en anden vej, hvor campingpass IKKE er nødvendigt. 


https://drive.google.com/file/d/0B2nlRgBdUmaPMjN0M3U3MWpYSzQ/view?usp=sharing

I begyndelsen af 2009 ser en ny kristisk hjemmeside dagens lys. Det sker alene for at få et sted hvor "ytringsfriheden" kan anvendes, i spørgsmål som vedrører Campingrådet. 
En gruppe af forundrede campister begynder systematisk og lidt i blinde, at finde "enden af garnnøglet" og begynde at udrede hvordan det er, at det hele hænger sammen.

Det har ikke været nogen let opgave. Hurtigt viste det sig, at alt vedrørende camping i Danmark er mere lukket end en Frimureloge. Dem der vidste noget, var ikke villige til at fortælle. Dem der alligevel gjorde det, tør ikke stå ved det og var bange for at 'nogen' opdagede at de havde talt over sig. 

Arbejdet med at finde frem til de 68 campingpladser, som ifølge Skov- og Naturstyrelsens rapport fra 2006, ikke var at finde i Campingrådets registrering af "danske Campingpladser" tog lang tid. Mange pladser var lukket. Nogle af de tidligere campingpladsejere græd når de skulle fortælle hvorfor de havde lukket pladsen.  Andre kunne fortælle om dybt krænkende og ufattelige urimeligheder, fra Campingrådets konsulenters side. Metoder som vi normalt kun tilskriver 'rockerbander' o.l. Et magt-mønster tegner sig. 

Vi forsøger i alle årene, at bruge de almindelige åbne camping-fora som findes på nettet, men modstanden er så massiv at det er svært at få love at debattere frit. Vi ved at magtfulde personer trækker i mange tråde, i et forsøg på at lukke munden på os. 
Derfor opstår F-Camping.dk som en nødvendighed. Alene for at have et sted hvor vi kan skrive om udviklingen, fejl og bevidste handlinger, imod camping-forbrugernes interesser.

Konkurrensen over for de campingpladser som ikke vil, eller kan, være under CR's strenge regler, de er så godt som 'ikke eksisterende' for turister, både danske og udenlandske. 
Med offentlige midler via turistforeninger o.l. fremmer man kun denne kommercielle forenings medlemmer. Det er en urimelig og stærk konkurrenceforvridende situation, som de små og fritstående campingpladser bliver sat i efter år 1990, hvor det alene er de kommercielle interesser der styrer markedsføringen af de danske campingpladser.

F-Camping.dk er gratis for både campingplads ejere og for forbrugerne/campisterne at bruge. Siden og aktiviteterne drives som frivilligt arbejde. Formålet er at informere om de alternative campingsteder. Disse har det tilfælles at de IKKE bruger de kommercielle camping kort, og at de ikke kontrolleres af Campingrådets konsulenter, men alene af kommunens embedsmænd, efter lovene.